VILD går i luften
Se i browser

DN Aktiv

Nyt til frivillige i DN

DN-logo_hvid_skrift_CMYK_small
VILD-016-min

DN vil gøre barndommen VILD  

Danmarks Naturfredningsforening har netop lanceret VILD – et børneunivers med sjove videoer, inspirerende guides og fede events – samt en klub med ekstra fordele. Alt sammen for at gøre det nemmere for børnefamilier at få flere naturoplevelser.  

 

– Det er vigtigt, at vores børn kommer ud i naturen og lærer den ordentligt at kende. Men undersøgelser har desværre vist, at børn i dag kommer væsentligt mindre ud i naturen end deres forældre og bedsteforældre gjorde, da de var små. Med vores nye børneunivers VILD vil vi gerne hjælpe børnene godt på vej og inspirere dem til at komme endnu mere ud, siger Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.

  

En børneklub med vilde events  

Som en del af VILD lancerer Danmarks Naturfredningsforening også en børneklub, hvor medlemmer kan få endnu flere oplevelser i naturen. For eksempel bliver medlemmer fire gange om året inviteret til særlige VILD-events med kendte natur-entusiaster og børneværter.

 

Samtidig får medlemmerne både eksklusive nyhedsbreve med spændende naturindhold samt adgang til en række rabatter på blandt andet tøj, naturgrej og kultur- og naturoplevelser på udvalgte museer. De første 1.000 medlemmer får en gratis VILD-rygsæk fra Fjällräven.

 

Kontakt: Lene Gryning, Børnechef i DN, lene@dn.dk, 31 19 32 37

Læs mere om VILD her
image002

n61b8039

I kan stadig nå at være med i Naturens Uge den 2. - 8. september

Nu er det ved at være sidste chance for at oprette et arrangement til Naturens Uge 2024. Der er allerede 34 lokalafdelinger, som har meldt sig til. Skal I også være med?

 

Her er 3 gode grunde til at deltage i Naturens Uge:

 

🪲 Få børn og deres familier ud i naturen i lokalområdet

🪲 Skab opmærksomhed omkring jeres afdeling og dens initiativer

🪲 Det er nemt at være med

Opret arrangement her

I kan finde årets pressepakke og andre materialer til aktiviteter og synliggørelse ved at klikke i linket herunder:

 

 👉 klik her

 

Gør jeres arrangement til et VILD-arrangement!

Mangler I ideer til børnevenlige aktiviteter, så kan I lave jeres arrangement til et VILD-arrangement med familieaktiviteten ‘VILDT tæt på dyr’. Her kan I bl.a. downloade en guidebog og materialer, så aktiviteten kan gennemføres enten på land, ved ferskvand eller ved havet. I kan også få tilsendt VILD-merchandise, bestående af et banner, et stempel og flyers om VILD, hvis I skriver til naturensuge@dn.dk. Deadline for at bestille merchandise er den 26. August.

Skærmbillede 2024-02-08 124344

Tværgående mærkesager

- 5 forslag til jeres lokale arbejde

I 2024-2025 vil vi på tværs af hele DN sætte fokus på to fælles mærkesager; Naturen som værn mod klimaforandringer og Red vores fjorde og kyster. Målet er, at vi løfter de to mærkesager sammen og omsætter dem til handling både nationalt og lokalt.

 

Sådan kommer I i gang:

Som hjælp til at komme i gang med det vigtige arbejde, er der udarbejdet en kort pjece med 5 forslag til politiske indsatser, som I kan arbejde med i jeres lokalafdeling. De 5 forslag er ment som et inspirationskatalog, hvor I kan udvælge den sag, som I brænder mest for, eller som passer bedst til lige netop jeres kommunes dagsorden.

 

De 5 politikforslag

  • Forslag 1: Skub på for udtagningen af lavbundsjorder lokalt for klima og vandmiljø
  • Forslag 2: Kommunen udtager egen produktionsskov og landbrugsjord til natur
  • Forslag 3: Lokal skovrejsning til gavn for klima, biodiversitet og mennesker
  • Forslag 4: Beskyt livet i havet – anlæg stenrev, en ålegræseng eller et biogent rev
  • Forslag 5: Kommunal pulje til at bringe vandløb tilbage i deres naturlige slyngning

Hvis I har brug for mere viden eller vejledning til, hvordan I skal gribe arbejdet an, kan I finde baggrundspapirer for alle 5 forslag på DN aktiv herunder:

 

👉 Hent baggrundspapir her

👉 Gå til hjemmesiden for mærkesager

 

Kontakt: Louise Marie Lykkeskov, politisk rådgiver, lykkeskov@dn.dk 

REL_6428.A-format

Oplev rewilding og kom til en vild nat i naturen på Skovsgaard 

På Naturdestination Skovsgaard udvides den vilde oplevelse med en udstilling af Rune Engelbreth Larsen i Hovedhuset. I tillæg til udstillingen om Danmarks Naturfredningsforenings arbejde gennem de sidste 100 år vil man kunne opleve REWILDING med billeder og tekst, der beskriver vigtigheden af de store dyr i den vilde, danske natur. 

 

Udstillingen indvies med fernisering den 7. september, hvor man også vil kunne komme på en guidet biodiversitetstur rundt på arealet, opleve båltalk med Rune Engelbreth Larsen og overnatte i naturen.

Læs mere og book din plads her

engbrændbæger

Engbrandbæger – elsket og hadet 

Planten engbrandbægeren har været et "hot topic" denne sommer, da den ser ud til at have bredt sig voldsomt de sidste par år, og står og lyser smukt gult mange steder. For naturen og naturelskere, er den en væsentlig plante, da den er værtsplante for køllesværmeren blodplet, og giver masser af nektar og pollen til en lang række andre insekter.

 

Hos heste- og kvægfolk er man ikke så glade for planten, da den er giftig og i værste fald kan slå heste og kvæg ihjel. Når dyrene græsser på marker med engbrandbæger, så undgår de den generelt, da de godt ved, at den er giftig. Problemet opstår, hvis der kommer engbrandbæger med i hø og ensilage, hvor dyrene ikke kan vælge planten fra, og dermed kommer til at indtage den.

 

Engbrandbæger er hjemmehørende, og i div. artikler hen over sommeren, hvor kommuner er blevet spurgt ind til, om de vil fjerne planten for eksempel langs veje og i rabatter, har de fleste kommuner sagt, at det ønsker de ikke af hensyn til biodiversiteten. I DN lavede vi en nyhed midt juli om planten.

 

👉 Læs nyheden her

 

Vi har også viderebragt vores syn på planten i diverse medier – lad den stå, hvis den ikke udgøre en risiko for dine dyr, men fjern den gerne manuelt fra de arealer, hvor der tages slæt til hø og ensilage. DCE lavede sidste år en teknisk rapport om eng- og vårbrandbæger, som kan læses herunder:

 

👉  Læs mere i rapporten her

 

Kontakt: Therese Nissen, tgdn@dn.dk, 31 19 32 31.

DSC06432

100 unge samledes til naturfestival

I sidste uge løb Florfest af stablen, som er DN’s ungdomsbevægelses årlige naturfestival på Skovsgaard. En gruppe frivillige har det seneste år planlagt festivalen i tæt samarbejde med sekretariatet, og Skovsgaards medarbejdere bidrog med sanketur, guidet tur i det genforvildede område og en rundvisning på godset. Programmet bød på oplæg med Louise Isager Ahl og Cecilie Rubow samt workshops i cyanotopi og skovbadning, og onsdag formiddag blev der afholdt panelsamtale om natursyn.

 

Evalueringerne tikker stadig ind, men indtil videre er deltagernes feedback positiv, og 100 % af de deltagere, der har besvaret evalueringen, har lyst til at deltage i Florfest igen eller anbefale andre at deltage.

 

Vil du vide mere om FLOR? Så følg med i vores events 👉 her

eller følg os på 👉 Instagram.

 

Kontakt: Pernille Baade Jensen, Projektleder, pb@dn.dk

Artboard 1
portætfoto

Susanne Svenné er sekretariatets nye miljøpolitiske rådgiver til arbejdet med lokale sager og det politiske arbejde i Natur og Miljøafdelingen. Susannes arbejdsområder er rådgivningen om virksomheder (miljøgodkendelser, spildevandstilladelser mv. ) og drikkevand/grundvand, hvor Susanne hjælper og rådgiver DN's lokale afdelinger om håndtering af sager, og støtter afdelingernes arbejde med bl.a. høringssvar og klager. Derudover deltager hun i det politiske arbejde vedrørende grundvandsbeskyttelse og miljøfarlige stoffer.
Susanne er uddannet biolog og kommer fra en stilling i Brøndby Kommune, hvor hun har arbejdet med virksomheder, spildevand og jordforureningssager.

 

Kontakt mail: Susanne@dn.dk  tlf: 53569731

§-2

Opdateret klagevejledning

Nævnet har ændret på sit betalingsmodul, således at man nu først skal betale for klagen, når den påklagede myndighed vælger, at sagen skal behandles i Nævnet. Derfor er det ikke længere muligt via Klageportalen at sende betalingen videre til DN’s økonomiafdeling.

 

Først hvis den påklagede myndighed vælger, at sagen skal behandles af Nævnet, bliver der sendt en mail til den mailadresse som klagen er oprettet med (derfor er det vigtigt at du altid vælger din DN-afdelingsmail) med en faktura. Den mail skal sendes videre til DN’s økonomiafdeling (okon@dn.dk) hurtigst muligt, så den kan blive betalt. Det er vigtigt, at du ikke selv betaler.

 

Husk altid at følge den senest opdaterede klagevejledning på hjemmesiden her – der kan være kommet opdateringer siden du sidst brugte den.

 

Kontakt: Therese Nissen, tgdn@dn.dk , tlf.: 31193231

Klik her for den seneste vejledning

Netværk
Skærmbillede 2024-08-22 135135

DNs Naturplejenetværk kommer længere ud af busken
Vores netsted, Naturpleje.dn.dk har fået en søsterside Frinaturpleje.dk som nemmere kan arbejde fleksibelt og gensidigt. Der er blandt andet et åbent dialog-forum og en blog.  

 

👉 Klik for at besøge søstersiden her

 

Vi har netop sendt en nyhedsmail til medlemmerne. Og så tilfører vi energi til en landsdækkende aktiv naturpleje-kalender. Aktuelt inviterer vi  på endnu en hyggelig eftermiddag-aften i Boserup Stævningsskov. 

 

👉 Læs om arrangementet her 

 

Velkommen i netværket og til arrangementerne.

Kontakt: Bjørn Petersen, DN Roskilde, roskilde@dn.dk, 29 82 65 12 

Untitled 2024-08-22 12_51_41

Skovnetværkstræf i september 2024

Skovnetværket, der holder træf den 28. - 29. september 2024 i Faxe, har stadig ledige pladser. Deltagelse kræver medlemskab af skovnetværket. Programmet kan læses på skovnetværkets Podiorum. I år er temaet "Ny skov- og naturlig tilgroning", som belyses med foredrag og ture.

 

👉 Klik her for tilmelding 

 

Kontakt: Morten Simonsen, DN Hillerød, mortensimonsen@missax.dk

Tag på kursus
_DSC2225 2024-03-21 12_52_28

Kursus i §3 - naturbeskyttelsesloven

Den 7. september kan du komme på kursus i DN og blive klædt på til at finde de sager, der er relevante at gå ind i hos jer. Kurset er for dig, der ikke har et indgående kendskab til reglerne for beskyttede naturtyper - du kan også deltage, hvis du vil have genopfrisket reglerne. Kurset holdes i Vejle - klik ind og læs mere om kurset og tilmeld dig. 

Læs mere og tilmeld dig her

NYT pressenyt

👉  Værre end sidste år: Allerede nu har 10 fjorde været ramt af iltsvind

Iltsvindet i fjordene er mere fremskredent end samme tid sidste år. Det får DN til at frygte endnu et efterår med omfattende iltsvind, der meget vel kan blive værre end sidste år.

 

👉  Treparten lover 100.000 hektar urørt skov: Så stor en forskel kan det gøre for naturen

Den grønne trepart er blevet enige om at afsætte 100.000 hektar af Danmarks areal til urørt skov. Hvis det bliver en realitet, kan det på sigt gøre mirakler for dansk biodiversitet.

 

👉  Red vores fjorde: DN sender stafet gennem 30 danske fjorde

Sejlere, kajakroere, svømmere og andre hav-glade danskere vil sammen med DN bringe en stafet af glas gennem de danske fjorde og til Christiansborg. Med budskabet om, at vores fjorde skal reddes nu.

DN-Aktiv-skilt-nyhedsbreve
_DSC4036

Lokale nyhedsbreve: DN-nyheder direkte til dig

Med et lokalt nyhedsbrev er du opdateret om din lokale DN-afdelings arbejde. Du er inviteret på ture i lokalområdet, og du får nyheder om natur og miljø i din kommune.  Her er de seneste lokale nyhedsbreve fra hele landet:

  • DN Aalborg
  • DN Allerød
  • DN Bornholm
  • DN Brøndby
  • DN Faxe
  • DN Fredensborg
  • DN Fredericia
  • DN Frederiksberg
  • DN Frederikssund
  • DN Gentofte
  • DN Gribskov
  • DN Guldborgsund
  • DN Halsnæs
  • DN Helsingør
  • DN Høje-Taarstrup
  • DN Holbæk
  • DN Holstebro
  • DN Jammerbugt
  • DN Kalundborg
  • DN København
  • DN Kolding
  • DN Lejre
  • DN Lolland
  • DN Lyngby-Tårbæk
  • DN Mariagerfjord
  • DN Morsø
  • DN Næstved
  • DN Norddjurs
  • DN Odense
  • DN Odsherred
  • DN Rebild
  • DN Roskilde
  • DN Skanderborg
  • DN Skive-Salling
  • DN Solrød
  • DN Sønderborg
  • DN Syddjurs
  • DN Thy
  • DN Vallensbæk-Ishøj
  • DN Vejen
  • DN Vejle
  • DN Viborg
    Tilmeld dig DNs lokale nyhedsbreve

    _DSC4050-1

    Del viden med andre DN-aktive

    Send nyt fra jeres afdeling, netværk eller samråd til redaktionen på aktiv@dn.dk, hvis I vil dele viden med andre aktive i DN. 

     

    DN Aktiv sendes planmæssigt ud næste gang den 5. september. Deadline for materiale er den 2. september2024.

    Send dit input til DN Aktiv

    580X290-DN-Aktiv
    Gå til DN Shoppen

    Webshop

    noun_Heart_3750447

    Støt DN

    noun_Tree_1073902

    Tag på tur

    noun_magazine_1779957

    Læs bladet

    Facebook
    Instagram
    X
    LinkedIn

    Danmarks Naturfredningsforening
    Masnedøgade 20

    København Ø, Danmark

    Afmeld eller opdater dine præferencer